Anvendelse af finansielle instrumenter i primærproduktionen

Anvendelse af finansielle instrumenter i primærproduktionen - SEGES Projektsitet

Formålet med projektet er at skabe klarhed over de økonomiske konsekvenser ved anvendelsen af finansielle instrumenter, samt på den baggrund at udarbejde anvisninger til løsninger, der dels kan understøtte, at den enkelte landmand har bedre mulighed for at agere hensigtsmæssigt på det finansielle marked, dels kan styrke landbrugets generelle udvikling.

I projektet analyseres omfanget af og formålet med brugen af finansielle instrumenter i primærproduktionen. Der tages udgangspunkt i dataudtræk fra Økonomidatabasen, som er en unik database, der bygger på landbrugets fælles regnskabssystem. Der udarbejdes en beskrivelse af forskellige kategorier af finansielle instrumenter inden for primærproduktionen. Endvidere belyses de finansielle instrumenters virkeområder.  

Der udarbejdes en beskrivelse af de skattemæssige, juridiske og finansielle forhold i forbindelse med investering i finansielle instrumenter ved forskellige ejerformer. Endvidere foretages en sammenligning heraf.

Som et led i at belyse den danske anvendelse af finansielle instrumenter i et bredere perspektiv, inddrages unikke og højt fagligt kompetente kontakter i de skandinaviske lande, i forhold til at vurdere mulige forskelle i skattemæssige og juridiske sammenhænge.

Der foretages en analyse af, hvordan de foretagne investeringer ville have påvirket primærerhvervet, hvis ikke der var opstået en global krise

Der udarbejdes anvisninger til løsninger, der dels kan understøtte, at den enkelte landmand har bedre mulighed for at agere hensigtsmæssigt på det finansielle marked, dels kan styrke landbrugets generelle udvikling.

For at sikre, at projektets analyser, vurderinger og anvisninger bliver formidlet til den enkelte landmand og dennes interessenter, udarbejdes der bl.a. artikler om emnet, og det planlægges at afholde temamøder.  

Notatet bidrager med en vurdering af, hvilken betydning anvendelsen af finansielle instrumenter har haft for erhvervet generelt set i lyset af de givne konjunkturer mv. sammenholdt med, hvis der ikke var opstået en global krise.
Selvom produkter som renteswaps, terminskontrakter og futures har fået et dårligt ry i landbrugsbranchen, så er instrumenterne gode værktøjer, hvis du ønsker at optimere din finansielle styring eller dine køb og salg af råvarer
Et notat af Ingebjørg Vamråk, Norges Handelshøjskole, udarbejdet som baggrundsmateriale til rapporten "Anvendelse af finansielle instrumenter i landbruget".
Et notat af Peter Nilsson, Lunds Universitet og LRF Konsult, udarbejdet som baggrundsmateriale til rapporten "Anvendelse af finansielle instrumenter i landbruget".
Bliv klogere på, hvordan finansielle instrumenter kan bruges, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette løsning for din virksomhed.
John Jensen fra AgroMarkets' præsentation for temadagene om finansielle instrumenter den 4. oktober 2016 på Dalum Landbrugsskole, den 29. august 2016 i Jysk Landbrugsrådgivning og den 31. august i Gefion
Notat af Laura Eiset Halgreen, Rolf Poulsen og Kenneth Kjeldgaard udarbejdet som baggrundsmateriale til rapporten "Anvendelse af finansielle instrumener i landbruget".
SEGES præsenterer i en ny rapport syv anbefalinger til brugen af finansielle instrumenter i landbruget. Rapporten skal synliggøre mulighederne i instrumenterne, samt hvad man skal være opmærksom på ved de komplekse produkter.
Finansielle instrumenter. Det er ikke så farligt, som det lyder.
Rapporten præsenterer syv anbefalinger til brugen af finansielle instrumenter i landbruget. Desuden beskriver rapporten de finansielle, skattemæssige og juridiske forhold, som man skal være opmærksom på, når man anvender finansielle instrumenter.
Kenneth Kjeldgaard, Jens Jul Jacobsen og Signe Morgenstjernes præsentationer ved temadagen om finansielle instrumenter den 4. oktober 2016 på Dalum Landbrugsskole.
Kenneth Kjeldgaard, Jens Jul Jacobsen og Signe Morgenstjernes præsentationer ved temadagene om finansielle instrumenter den 29. august og den 31. august 2016 ved henholdsvis Jysk Landbrugsrådgivning og Gefion.
Tirsdag den 4. oktober 2016 afholdte vi en temadag for landmænd om finansielle instrumenter. Temadagen blev afholdt på Dalum Landbrugsskole i Odense, og formålet var at sætte fokus på de muligheder, der ligger i at anvende finansielle instrumenter.
SEGES forklarer i en ny tegnefilm, hvorfor det er vigtigt, at landmænd kender til finansielle instrumenter, og hvad man som landmand bør vide, før man indgår en aftale om finansielle instrumenter.
Artikel på Finans.dk om rapporten "Anvendelse af finansielle instrumenter i landbruget"

© 2021 - SEGES Projektsitet